Bornholm 2013

Årets tur til Bornholm var iår rykket til uge 17 istedet for uge 18 som vi pjeler, dette var for at vi ikke skulle ramle sammen med trolling masteren. vi var 5 både afsted som vi plejer og da vi mødes i køge var der god stemning og man kunne ikke rigtig forstå at det allerede var et år siden sidst. Vi ankom til Rønne tidligt lørdag morgen og vejret var super så vi røg 4 både på vandet, team Dingo havde ikke så travlt med at komme på vandet så de blev i havn. første dag på vandet var super, alle både fik fisk så det var jo super. dagens største var på 10,25 kg til Thomas. Mig og Nichlas havde aldrig oplevet flere fisk hugge på en gang med det fik vi da oplevet den dag, først et dobbelthug og derefter et firdobbelt hug. super fedt. 

Dagen efter var det igen godt vejr, vi var 4 både på vandet igen, og det var igen team Dingo som blev inde, tror de havde fået lidt for meget indenbords om aftenen. fiskeriet var igen super godt og alle både fik igen fisk. Kenneth fra team Freelander fik 2 fisk over 10 kg.  på 10,25 og 12 kg. og så enda på hans fødselsdag. dagens største gik igen til Thomas på 12,3 kg hvilket også var turens største. 

mandag var vi så alle 5 både på vandet. men det var ikke helt lige så let som de andre dage stormen og orkanen var de eneste både som fik fisk, og største fisk til Søren på 7,5 kg. 

de næste 2 dage blæste det helt vildt så vi tog til smaragdsøen for at fisk efter havørreder hvilket godt kunne lade sig gøre, første dag blev det kun til en fisk til Louis, men anden dag blev det til 5 fisk op til ca 2 kg. super hyggelig sø hvor man sagtens kan få brændt noget tid af.

torsdag var vi igen alle 5 både på vandet 4 både kom i havn med fisk, men det var blevet sværere og sværere at fange dem, man hørte ikke meget over radioen og der var langt imellem huggede. største fisk fik søren på 9,7 kg. 

fredag var det igen fiskvejr, alle bådene var på vandet men fiskene var stadig sværre at fange og det var ikke alle både som fik fisk. 

lørdag var dagen hvor vi skulle hjem, vi stod alle tidligt op og fik gjord husene rent og så skulle vi lige have de sidste timer på vandet, inden vi skulle have færgen hjemad. vejret var super men fiskeriet var stadig svært. der kom fisk men det var ikke mange og ikke nogen med god størrelse på.

men alt i alt har det været en super fed og hyggelig tur som det plejer, fisk til alle både og masser af gode minder, vi ser allerede meget frem til næste år, hvor vi bare vil håbe på lidt flere fisk over de 10 kg. men man kan jo ikke være heldig hver gang.

stort tak til alle for en fantastisk tur. see you next year