Andørja 2016

Turen til Andørja.

Vores ven, Ask Futtrup, er blevet agent på en eksisterende camp som ligger på Andørja, lige syd for Tromsø. Campen har eksisteret i nogle år, men der er stadig uendeligt mange muligheder og uudforsket steder. De lystfiskere som primært har været deroppe har været ”madfiskere” og stedet er især kendt for de store Sej der samler sig om sommeren. Så medefiskeriet og de mange forskellige dybe kurver er stort set uberørte. Ask gav os en invitation til at testfiske og udforske de mange muligheder - et tilbud man da ikke kan sige nej til. Vi drog derfor, seks mand afsted for at fiske i en uge. Vi tog den lange køretur derop på 2200 km i bil, da vi derved kunne have mere bagage med, frem for i en flyvemaskine. Det var en lang køretur - men bestemt det hele værd. Det var i sig selv en utrolig oplevelse at køre igennem den smukke natur som skiftede udseende konstant.

Da vi ankom til Engenes (byen, hvor campen ligger) var vi godt trætte efter den lange køretur. Der blev hurtigt pakket ud og maden blev sat over, mens vi fik et par stykker til halsen. Senere på aftenen blev der også tid til at fange et par torsk nede foran hytterne.

Engenes er en lille, hyggelig by, hvor man kan handle dét man skal bruge i det lokale supermarked. I centrum af byen ligger den lille havn, kun et stenkast fra hytterne. Hytterne er nogle rigtig flotte og forholdsvis nye hytter, hvor der er plads til seks mand. Campens tilhørende bådene er norsk byggede alubåde af mærket Kassbøll. Disse er 19 fod og bedst egnet til 3 mand. Der er dog også mulighed for at benytte sig af større både på Campen -  fire Arvor 23. Vi fiskede hele ugen i alubådene som egner sig fint til fiskeriet deroppe og som sagtens kunne magte lidt bølgegang.

Vi havde forberedt os selv på, at det primært skulle være en medetur og da vi skulle køre derop selv, kunne vi lige så godt medbringe agnen selv. Ask havde også fortalt os at det kunne være lidt svært at finde små Sej til ang på denne årstid, så derfor havde vi selv medbragt 2 kg Børsteorm og 300 Sild.

Første dag ville vi udforske et område, der så lovende ud til Rødspætter. Det startede fint ud med en spætte lige under kiloet i første drev. Vi brugte ca. halvdelen af dagen på spætterne som gav et fint antal over kiloet. Peter Olsen satte endda ny PR med en spætte på 1650 g. Der kom også nogle fine Havkatte som bifangst med største på 4.5 kg samt en ny PR Ising til Nichlas på 760 gr. Da vi var færdige med at fiske efter spætter, gik vi over til at mede efter Havkatte. Et par pladser blev affisket uden det store resultat, indtil Nichlas pludseligt stod med god flex på klingen. Op kom der en rigtig fin Havkat på 10.25 kg, hvilket gav jubel i båden. Jublen blev dig hurtigt byttet ud med panik og angst for dens kæmpe tænder. Peter skulle prøve at lege med ilden, hvilket nær havde kostet man alle fem tær på den ene fod. Han slap dog med et par bidemærker i støvlen.

De næste par dage var vores fiskeri meget varieret. Vi affiskede mange områder efter Rødspætter, hvilket heller ikke var uden succes. De fleste pladser gav spætter mellem 1-2 kg. Antallet kunne godt have været bedre, men pga. årstiden, blev det ikke til så mange. Pladser på +100 meter blev også afprøvet. På vej hjem fandt vi en lille top som gik fra 100 ned til 180 meter, hvor der stod lidt fnuller på bunden. Nichlas og Peter riggede om til at fiske efter Rødfisk og Casper sendte et Lange tackel ned i dybet. Der gik ikke længe inden vi alle tre stod med flex på stangen og arter som Rødfisk, Brosmer og Langer kom op. Den næste 1.5 time fiskede vi på pladsen hvor der bl.a. kom Rødfisk i 1.5 kilos klassen og Langer op til 7.8 kg op. Vi blev desværre bremset i vores fiskeri, da Ask fik et opkald fra Julius. Julius er havbiolog og var deroppe for at lave et forskningsprojekt om Grønlandshajer. De havde netop fået én på deres Langline og lå kun 1 mil fra os. Vi fik hurtigt grejet op og satte kursen mod dem for at se Grønlandshajen. Det var noget af en oplevelse at se sådan et stort dyr på helt tæt hold. Efter vi havde set hajen svømme mod dybet igen, tog vi lige et hurtigt stop på en top på 200 meter, hvilket kun gav Brosmer, hvorefter vi tog mod havnen.

 

De sidste par dage var fiskeriet igen meget varieret, vi var ude og prøve et vrag på 300 meter vand. Det blæste desværre meget da vi kom derud, hvilket gjorde at vi kun fik to stop på vraget uden overhovedet at vide om vi ramte det. Vi håbede på at det kunne kaste nogle grumme Langer af sig, men Brosmer var det eneste der kom op. Til gengæld i en rigtig fin størrelse. Nichlas fik en ny PR på 6.7 kg og det er helt sikkert at der sagtens kunne komme noget endnu større op. Vi ærgre os over at vi ikke nåede at komme derud igen. Vi fandt også et lidt større plateau hvor der var de rigtige forhold til Helleflynder. Vi fandt en stime små Sej og fiskede plateauet af. Der skulle ikke mange kast til før Casper stod med sin kastestang flexet helt i bund. Efter en rigtig god fight på godt et kvarter, kunne Nichlas sætte hajkrogen i en fin flynder på +25 kg.

Der blev fisket på lidt andre pladser som havde potentiale til også at kaste nogle flyndere af sig, men desværre uden resultat. De sidste par timer skulle Havkattene lige have et forsøg og der gik ikke lang tid før Nichlas havde hug. Dog var det ikke en Havkat der kom op, men en spætte på 2,2 kg. Efter dét blev der hurtigt rigget om til at mede spætter i stedet for. De næste par drev gav nogle Havkatte op til 5.9 kg og desværre mistede vi også nogle hug som stod rigtig tungt. Kort før lukketid fik Nichlas et hug som virkelig stod tungt. En rigtig flot Rødspætte kom i nettet og en ny PR var en kendsgerning, desværre må i vente med billedet og vægten af spætten til der kommer en artikel i FiskogFri.

Der kunne skrives meget mere om fiskeriet og de uendelige mange muligheder deroppe, men der skal jo også være noget at læse om i artiklen. Vi ved i hvert fald at det ikke er sidste gang vi skal til Andørja og fiske.

Stort tak til drengene for en kanon tur (Ask Futtrup, Martin Pedersen, Nils Ottzen og Peter Olsen AKA Gammelfar).

Skulle man have lyst til selv at prøve kræfter med fiskeriet på Andørja, kan der bookes ture hos Ask. Tjek hans hjemmeside ud, http://www.fishingtours.dk/, for mere information. 

Nichlas og Casper